Program

Underholdende, informativt og involverende. Det er nøgleordene for sceneprogrammet for ArcticExpo 2026, der både præsenterer viden og holdninger.

Scroll down

Tirsdag
5. maj

Kl. 10.00 – Dørene åbner

Dørene åbner til den første dag af ArcticExpo 2026.

Kl. 10.15 – Officiel åbning af ArcticExpo

Officiel åbning af ArcticExpo 2026 i Nuuk Den første fangst- og fiskerimesse i Nuuk – Grønlands nye knudepunkt for fiskeri, fangst og innovation.

Messen åbnes ved borgmester Avaaraq Olsen og Lars Rønnov, Chief Commercial Officer i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Kl. 11.00 – 12.00 – Talk om fremtidens fiskeri og fangst

Paneltalk om fremtidens fiskeri og fangst mellem

Peter Borg, Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning
Peter Davidsen, kommunalbestyrelsesmedlem og erhvervsudvalget i Kommuneaqfik Sermersoq
Lone Rosengreen, kommunalbestyrelsesmedlem og formand for fiskeriudvalget i Kommuneaqfik Sermersoq
Bentiaraq Ottosen, formand for fiskeriudvalget i selvstyret
Pele Blytmann, formand for KNAPK.

Kl. 13-14 – Krogfiskeri i praksis- pilkemaskiner (snelle) og langline i det arktiske fiskeri

ved Managing Director i Oilwind, Marni Falkvard Joensen.

Oilwind holder et oplæg om krogfiskeri med fokus på pilkemaskiner og langline, bygget på generationers erfaring med at udvikle fiskeriudstyr i tæt samspil med fiskerne og ud fra de behov og udfordringer, de møder ude på havet.

Med udgangspunkt i Oilwinds historie og erfaringer fra fiskeriet vil oplægget give indblik i, hvordan krogfiskeri har udviklet sig over tid – fra mere enkle og manuelle løsninger til mere moderne og automatiserede systemer.

Oplægget vil både have en praktisk og branchemæssig vinkel og henvende sig til alle, der interesserer sig for udviklingen i det arktiske fiskeri.

Kl. 14.00 -14.30 – Eksport af fersk fisk

ved driftschef i Blue Water Greenland, Anne Sophie Zacho Stamm Slot Thygesen

De nye lufthavne i Grønland åbner for nye muligheder for eksport af fersk fisk og en hurtigere adgang til de europæiske markeder. På indlægget vil vi præsentere, hvordan eksportforsendelser af fersk fisk kan planlægges og gennemføres i praksis. Blue Water kombinerer mangeårig lokal tilstedeværelse i Grønland med solid erfaring inden for håndtering og transport af ferskvarer til markeder verden over.

Kl. 14.30 -15.00  – Kommunikation til søs og på land– internet som at være hjemme, selv på havet

ved CEO i OPUS, Svend Erik Saxov

Kom og hør om hvordan moderne teknologi i dag gør det muligt at arbejde, kommunikere og være online – uanset om du befinder dig i en by, en bygd eller midt ude på havet. I oplægget vil Svend Erik Saxov komme ind på, hvordan man etablerer stabile forbindelser i nogle af verdens mest udfordrende omgivelser, hvilke teknologier der anvendes (satellit, mobilnet og hybride løsninger), og hvad der skal til for at sikre høj oppetid og god brugeroplevelse. Desuden kommer han til at dele konkrete erfaringer fra praksis – både de løsninger der virker, og de udfordringer man skal være opmærksom på. Målet er at give et realistisk billede af, hvordan “internet som derhjemme” faktisk kan lade sig gøre – også langt fra land.

Kl. 15.00-15.30 – Nutaaq torsk – bæredygtigt fiskerimed bundgarn

ved Driftschef Royal Greenland, Steen Sørensen

Fiskeriet efter Nutaaq-torsk foregår kun i nogle få måneder hvert år, fra maj til oktober, når torsken forlader det åbne hav og kommer ind på lavt vand langs den grønlandske kyst for at gyde. Her har Royal Greenland udviklet en ny fiskerimetode, der garanterer, at der højst går 2 timer fra hav til fryser og samtidig bidrager til fremtidens torskebestand. Det resulterer i en enestående kvalitet med en ekstraordinært frisk smag.

Onsdag
6. maj

Kl. 10.00 – Dørene åbner

Dørene åbner til messens anden dag.

kl. 10.00-11.00 – Spøgelsesgarn under lup

ved Direktør for Oceans North Jenseraaq Poulsen

Tabte og efterladte fiskeredskaber – også kaldet spøgelsesgrej – udgør en skjult, men alvorlig trussel mod Grønlands havmiljø, fiskeri og biodiversitet. Plastikforurening, blyudledning og mikroplast i fødekæden udgør ikke bare en direkte fare for havpattedyr og fugle, som risikerer at blive viklet ind og drukne, men er også en stigende trussel mod havets økosystemer og dermed i sidste ende et økonomisk tab for fiskerne. Det anslås, at op mod 5 % af de potentielle fiskeindtægter går tabt hvert år, svarende til omkring 60 mio. kr. – især i krabbe-, stenbider- og hellefiskefiskeriet.

Kl. 11.00-12.00 – Mærkning af fiskeredskaber

ved Grønlandsk Fiskeri- og Jagtkontrol

Det er et lovmæssigt krav, at alle erhvervs- og fritidsfiskere skal mærke deres fiskeriredskaber med navn og kontaktinfo. Som et nyt initiativ i forbindelse med den nye fiskerilov har Grønlandsk Fiskeri- og Jagtkontrol nu fået muligheden for at give administrative bøder til umærkede fiskeriredskaber. Kom og hør, hvad det betyder i praksis

kl.13.00-14.00 – Jagten og tilberedning af maden – et kulturbærende element i livet!

ved fritidsjæger og -fanger Ivaaq Kriegel

Lige siden barndommen har turene ud i naturen for at høste fisk og vildt været et bære element i Ivaaqs liv, og det er det stadig sammen med faderen og nu også hans børn. Han bruger tid på at formidle f.eks. på Instagram, både passionen for at bevare jagten og de gamle madvaner, og så eksperimenterer han med at krydse det til 2020’ernes køkken med mere internationale madtraditioner- hvad med f.eks. tyrkisk grillspyd med rensdyr.

kl. 14.00-14.30 – Bæredygtige finansieringsmuligheder i det grønlandske fiskeri

ved Grønlandsbanken ved Kundechef, Niels-Anthon Petersen og Erhvervsrådgiver, Tulliaq Olsen

Grønlandsbanken sætter i dette oplæg fokus på, hvordan ansvarlig finansiering kan være med til at styrke både det grønlandske fiskeri og de lokalsamfund, det er en del af. Med udgangspunkt i bankens værdier og ESG‑principper gives der et samlet overblik over, hvilke finansieringsmuligheder der findes for både nye og etablerede fiskere – fra investering i fiskefartøjer til grøn modernisering og driftskreditter. Oplægget kommer ind på, hvordan bæredygtighed, kvoteoverholdelse og skånsomme fangstmetoder indgår i bankens vurderinger, og hvad der lægges vægt på i kreditprocessen. Deltagerne får samtidig indblik i konkrete eksempler, finansieringsvilkår og betydningen af sund budgettering og planlægning. Målet er at vise, hvordan Grønlandsbanken kan fungere som en langsigtet og ansvarlig partner for et fiskeri i fortsat udvikling.

kl. 14.30-15.30 – Forskningens time

ved Pinngortitaleriffik/ Grønlands Naturinstitut

Kom og hør udvalgte forskere fortælle om deres spændende arbejde omkring Nuuk:

Marie Georgette Yolande J.
Harbour porpoise tail morphology and collaborate with local hunters
Forskere har i samarbejde med lokale fangere identificeret en særskilt økotype af marsvin i Vestgrønland, der er kortere, tungere, har en unik kraniemorfologi/tænder og udviser forskellig vandringsadfærd, med beviser der peger på tilpasning til lokale forhold.
Foredraget foregår på engelsk.

Aili Lage Labansen
Arbejde med fugle i Nuuk området
Som mangeårig forsker ved Naturinstituttet, har hun en dyb indsigt i fuglelivet i Nuuk-området, og arternes tilstand.

Inuk Petersen
Bifangst rapportering i stenbiderfiskeriet
Fiskeriet efter stenbider (Cyclopterus lumpus) i Vestgrønland er et kortvarigt og lukrativt forårsfiskeri, der med store garn går målrettet efter stenbiderhunner, der skal til at gyde på lavt vand. Garnene fanger ikke blot stenbidere, men også en betydelig mængde søfugle som almindelig edderfugl og formentlig også andre arter som havlit og kongeedderfugl.  Den utilsigtede bifangst af fugle kan have økologiske konsekvenser, som i sidste ende også vil have økonomiske følger, fordi stenbiderfiskeriet risikerer at miste sin MSC-certificering.

Rasmus Nygaard
Mere end 100 års forskning i laksen i Kapisillit
Kapisillit-elven nær Nuuk er det eneste kendte sted i Grønland med en gydende laksebestand, hvilket også forklarer dens navn. Kapisillit er nemlig det grønlandske navn for laks.

Torsdag
7. maj

Kl. 10.00 – Dørene åbner

Dørene åbner til den tredje og sidste dag af ArcticExpo 2026.

Kl. 10.00-10.30 Hvorfor en fisk ikke bare er en fisk – branding i Royal Greenland

ved Per Bregendahl, Global Brand Manager, Royal Greenland

Royal Greenland afsætter størstedelen af sine produkter på det globale marked. Men det sker med et nært bånd til den grønlandske arv, håndværket, folket og samfundet. Få et indblik i hvordan Royal Greenland arbejder med brand marketing og storytelling. Hvordan iscenesættes god branding med udgangspunkt i Grønland? Få svaret på hvorfor en fisk ikke bare er en fisk.

 

Kl. 11.00-11.30 – Tusass på scenen

Kystradiochef Kim Zinck fortæller om det nye søkabel mellem Danmark, Island og Grønland.
Et ny søkabel til 3 mia. kroner vil gøre Grønlands digitale infrastruktur meget mere robust og fremtidssikret og have betydning for både forsvar, private og erhvervsliv.

Trafikchef Nanna Sandgreen fortæller om Aasiaat Radio – skibsradioen på kanal 16, som passer på havets folk men også gerne alle andre. Hvis de melder ind! Hør om den legendariske radiokanal og deres livsvigtige arbejde.

Kl. 11.30-12.00 – Nye AI generede iskort og ny hjemmeside

ved Anna Christiansson; Enhedsleder for Arktisk Vejr og Istjeneste ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Søfarten i Grønland kan se en mere sikker fremtid i møde, når udviklingen af et nyt iskort, der ved hjælp af kunstig intelligens kan give et hurtigere og mere uddybende billede af isbjerge og pakis i de grønlandske farvande. Hør om dette spændende DMI-projekt, der også involverer erfarne søfolk fra RAL, DanPilot Greenland og Arktisk Kommando. Oplægget handler også om nyheden at DMI lancerer en ny selvstændig hjemmeside for Grønland.

Køb billet